Stor fornøjelse – tak

Det har været en stor oplevelse at være en del af et stærkt og engageret hold i Dansk Folkeparti gennem hele valgperioden. Resultatet med markant fremgang og et solidt mandattal er et tydeligt tegn på, at strategien har båret frugt, og at samarbejdet har fungeret på højeste niveau.

Fra min første samtale på Christiansborg og helt frem til valgets afslutning har processen været både professionel og inspirerende. Internt har samarbejdet været præget af stor respekt, engagement og fælles retning.

Min egen valgkamp har været noget helt særligt. Med to helt små børn på 0 og 1 år, valgte vi som familie at stå sammen om opgaven.

Det betød blandt andet, at jeg førte valgkamp med min ene søn på armen – både på tankstationer, til vælgermøder og i mødet med borgerne. Vores familieindsats har været en kæmpe oplevelse, jeg vil se tilbage på med stor glæde.

Jeg skylder en stor tak til min partner for både støtte, engagement og for at stå bag kameraet gennem hele forløbet. Det har gjort en verden til forskel.

Jeg stiller mig klar til næste valg og har nu tid til langt bedre forberedelse. Denne gang var uden valgplakater og SoMe indhold og processen har givet mig meget erfaring som kan blive en gevinst næste gang.

Kludetæppe

Folketingsvalget 2026 viser med al tydelighed, hvor skrøbeligt et moderne demokrati er blevet når man samler alverdens ingredienser i samme gryde.

Det nye folketing ligner et politisk kludetæppe, hvor partier og vælgere trækker i vidt forskellige retninger, og hvor kompromiser ikke længere er noget, man bare “finder”, men nærmer sig det umulige.

Valget 2026 viser hvor svært det er at skabe fælles retning i et samfund, der rummer mange forskellige værdier, livssyn og kulturelle baggrunde.

Når mennesker ser verden gennem vidt forskellige linser, bliver det politiske maskinrum naturligt mere fragmenteret. Det er netop den udfordring Dansk Folkeparti har peget på, når de mener, at man ikke uden videre kan blande alle mulige religioner, traditioner og verdensopfattelser i samme gryde og forvente, at det hele smelter sammen til en harmonisk helhed. Valget bliver dermed ikke kun et spørgsmål om mandater, men også et spejl af en bredere debat om sammenhængskraft, fælles normer og hvor meget forskellighed et samfund kan rumme, før det begynder at knage.

brændstofpriser

Messerschmidt banker benzin og diesel helt i bund på 200 tankstationer på valgdagen

Dansk Folkeparti vil have afgifterne på benzin og diesel i bund. Og når Socialdemokratiet siger, det er umuligt, får Morten Messerschmidt det nu til at ske. Over hele landet vil Go’on på deres 200 tankstationer sælge benzin og diesel til spotpriser – og det sker på selve valgdagen mellem klokken 7-10.

Det sker for at vise danskerne, hvad der kan lade sig gøre og hvad der kan blive virkelighed, hvis den politiske vilje er der. Prisen for en liter benzin sænkes med mere end 3 kroner, mens for prisen en liter diesel sænkes med mere end 2 kroner. Det svarer til, at afgifterne bliver nedsat til det minimum, EU tillader.

Dansk Folkepartis politik er at få priserne endnu længere ned ved også at sænke momsen på brændstof.

– Jeg har ført valgkamp for at få priserne på benzin og diesel ned. Cirka halvdelen af den pris, danskerne betaler ved tanken, ryger direkte i statskassen. Det er dybt urimeligt. Hvis man vil have lavet det om, skal man stemme på Dansk Folkeparti, siger Morten Messerschmidt.

For i dag betaler Danmarks bilister Europas højeste brændstofpriser. Det ønsker Dansk Folkeparti at lave om på! Ikke bare midlertidigt – men permanent.

Denne kamp er et led i Dansk Folkepartis overordnede opgør mod afgifter, som gør dagligdagen dyrere for almindelige danskere, siger Morten Messerschmidt.

Valgløfter

Moderaterne var med til at love, at chokolade- og sukkerafgifterne skulle fjernes. Alligevel trækker de nu løftet tilbage og vælger at beholde afgifterne med henvisning til sundhed og nye politiske prioriteringer. Det efterlader virksomheder, der allerede havde indrettet sig efter aftalen, i et økonomisk tomrum.

Samtidig står Dansk Folkeparti som den klare modpol. DF ønsker afgifterne fjernet, fordi de mener, at de rammer almindelige danskere, skader danske virksomheder og øger grænsehandlen. Hvor Moderaterne laver en U‑vending, fastholder DF en konsekvent linje om lavere afgifter og bedre vilkår for erhvervslivet.

Og vælgerne bør huske én ting: Først forsvandt store bededag – nu forsvinder løftet om lavere afgifter.

Kristendom

Danmarks Grundlov fastslår i §4, at “den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Denne bestemmelse giver folkekirken en særstilling, som intet andet trossamfund har, og den afspejler den historiske og kulturelle betydning, kristendommen – særligt den lutherske tradition – har haft for udviklingen af den danske stat.

Samtidig kræver §6, at regenten skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, hvilket yderligere understreger kristendommens forfatningsmæssige forankring.

Selvom Grundloven også sikrer religionsfrihed i §§67–70, betyder folkekirkens særstatus, at kristne højtider som jul, påske og pinse er officielle helligdage, mens andre religioners højtider ikke automatisk får samme status.

Det er netop grunden til, at Eid – trods sin store betydning for muslimer i Danmark – ikke har statslig accept som helligdag. For at en religiøs højtid kan blive officiel helligdag, kræver det politisk beslutning og lovgivning, og historisk har staten kun anerkendt helligdage knyttet til folkekirken. 

Dansk Folkeparti har traditionelt været en stærk fortaler for at bevare Danmarks kristne kulturarv og folkekirkens særstatus. Partiet afviser derfor, at Eid eller andre ikke‑kristne højtider skal have officiel helligdagsstatus. DF begrunder det med, at danske helligdage er en del af landets historiske og kulturelle fundament, og at ændringer i helligdagskalenderen ville udvande den kristne identitet, som partiet mener, Danmark bør værne om.

DF argumenterer også for, at integration ikke styrkes ved at ændre danske traditioner, men ved at nye borgere tilpasser sig de eksisterende rammer.

FGU trekanten

FGU Trekanten havde inviteret til valgtaler, og derfor mødte jeg i dag frem for at fortælle skolen om vores politik i DF, og svare på spørgsmål fra eleverne og få en rundvisning på skolen.

FGU Trekanten er en forberedende grunduddannelse, der hjælper unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse, videre gennem praktisk undervisning, støtte og tydelige rammer.

I Dansk Folkeparti lægger vi vægt på, at unge i denne målgruppe skal mødes med faste strukturer, ansvarlighed og ro i læringsmiljøet.

Vi prioriterer især praktiske og erhvervsrettede veje, klare forventninger og et trygt fællesskab, hvilket harmonerer med FGU’ens fokus på nærhed, overskuelige forløb og hjælp til at skabe retning i livet.

En af de super seje elever er 18 årige Natalie, der som nybagt mor kan få bilerne på vejene igen – imponerende 👏

Demokratidag SoSu

En demokratidag på SOSU‑skolen på Fyn tog en overraskende drejning, da flere elever med rødder i blandt andet Pakistan og Libanon gav udtryk for forståelse for Dansk Folkepartis hårde linje over for personer, der ikke ønsker at bidrage til Danmark. Det fortæller DF’s folketingskandidat Niels Bolding, som deltog i arrangementet.

Eleverne havde forberedt oplæg om, hvad der betyder noget for dem i en valgkamp, og efter præsentationerne fulgte en åben dialog mellem de fremmødte politikere og de studerende. Ifølge Bolding var tonen langt fra den konflikt, der ofte præger integrationsdebatten i offentligheden.

> “Der var ingen konfrontationer. Tværtimod ville eleverne gerne forstå, hvad vi mener – og flere mente, at DF ofte bliver misforstået,” siger han.

Samtalerne kom især til at handle om, hvordan Dansk Folkeparti kan kommunikere sin politik mere klart og mindre skarpt i formen, uden at ændre på substansen. Flere elever efterspurgte en mere tilgængelig formidling, så budskaberne ikke drukner i debatstøj.

Demokratidagen gav dermed et sjældent indblik i, hvordan unge med forskellige baggrunde møder politiske budskaber – og hvordan dialog i øjenhøjde kan skabe nuancer i en ellers polariseret debat.

Strammere kurs

Indvandringen har over de seneste 50 år forandret Danmark drastisk. Der er nu over 1.000.000 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til én ud af seks personer i landet.

Mere end 230.000 ikke-vestlige indvandrere har opnået dansk statsborgerskab, og fremskrivninger viser, at danskerne vil være i undertal i vores eget land i år 2096.

Det var næsten lykkedes for os under den tidligere borgerlige regering at vende nettoindvandringen til nettoudvandring fra islamiske lande, men efter regeringsmagten skiftede, er udviklingen igen gået i den forkerte retning.

Under Mette Frederiksens regering har indvandringen løbende taget fart. Bruttoindvandringen fra muslimske lande er således steget med 124 % siden 2019. Samtidig har hele 23.577 ikke-vestlige indvandrere fået dansk statsborgerskab.

Dansk Folkepartis eksistensberettigelse er at kæmpe for Danmark og danskerne. Denne lille plet på verdenskortet er det eneste fædreland, som danskerne har, hvor det danske sprog, kultur og vores fælles identitet kan bevares, udvikles og trives.

Det er derfor fundamentet for Dansk Folkepartis politik, at danskerne fortsat er herre i eget hus, at indvandringen til landet er så begrænset, og at de, som kommer, kulturelt kan assimileres ind i vores samfund. Derfor er det afgørende for Dansk Folkeparti, at denne udvikling vendes.

Det er ikke irreversibelt, at Danmark skal forgå som nationalstat og blive en multietnisk krudttønde, som vi har set på Balkan, og som det i højere grad tegner til, at andre vesteuropæiske lande som Sverige, Tyskland og Frankrig også er på vej imod. Udviklingen kan vendes, men det kræver politisk mod og handlekraft

BR18 og nabo Karen

Selvom man kan være uheldig at bo ved siden af en Karen, så skal nybyggeri stadig være udført så ordentligt, at støjgener ikke bliver en del af hverdagen.

Når borgere flytter ind i nye boliger, skal de kunne forvente ro, komfort og kvalitet – ikke gennemgående vægge, rungende etagedæk eller installationsstøj, der gør det svært at leve et almindeligt liv. Det er helt rimeligt at kræve, at byggeriet lever op til de standarder, som lovgivningen allerede foreskriver, og at kvaliteten sikres i selve udførelsen, hvor fejlene typisk opstår.

Vi ønsker ikke at læsse flere lag af papirarbejde, skemaer og bureaukrati ned over byggebranchen. Men vi ønsker, at de krav, der allerede findes, bliver overholdt i praksis.

Derfor skal kvalitetssikringen være målrettet, enkel og effektiv – ikke tung og administrativ. Det handler om at sikre ordentligt byggeri, ikke om at skabe flere regler.

Og netop her ligger det politiske fokus, som Dansk Folkeparti ofte fremhæver: Reglerne skal være til at forstå, bureaukratiet skal holdes nede, og borgerne skal kunne bo trygt og tåleligt i deres hjem. Det er en balance mellem sund fornuft, ansvarlighed og respekt for de mennesker, der hver dag lever med konsekvenserne af dårlig udførelse. Det er den balance, vi skal insistere på i nybyggeriet.